Tendenser i 2025: Marketing som strategisk motor i B2B

Mette Nissen Pedersen – Partner i Essens Kommunikation – B2B-marketingbureau

Som dedikeret B2B-bureau oplever vi, hvordan markedet hele tiden forandrer sig. Nye krav og muligheder gør det nødvendigt at gentænke strategisk kommunikation, branding og marketing. Her får du tre tendenser, som vi ser vil præge B2B-marketing i 2025.

Account-based marketing

Målrettet kommunikation med account-based marketing

I takt med at niche-messer og nye markeder vokser, cementeres account-based marketing (ABM) som en afgørende strategi. One-size-fits-all duer ikke i konkurrenceprægede markeder. Det gælder om at udpege kundeemner med størst potentiale og gå målrettet efter dem.

Det betyder farvel til ensformige messestrategier og statiske budskaber. I 2025 vil vi se flere bruge ABM med skræddersyet kommunikation til specifikke kundebehov. Tilgangen vil sikre mere effektiv brug af marketingressourcer og større chance for succes i nye markeder.

Branding

Branding som endnu stærkere konkurrenceparameter

Konkurrencen skærpes. For at styrke sin konkurrenceevne bliver det derfor kun vigtigere at have en klar brandidentitet. Når kunderne samtidig er mere oplyste end nogensinde, handler branding i høj grad om at udvikle en karakteristisk identitet, der engagerer relationer.

Vi vil således se, hvordan brandidentitet bliver stadig mere væsentlig i 2025. Her vil nøgleordet være autenticitet. Kun ved at vise hvem man er, og hvad man står for, kan man opbygge tillidsfulde relationer til nye og eksisterende kunder.

Marketings centrale rolle

Marketing som central spiller i eksekvering af strategier

Digitalisering, bæredygtighed og employer branding er områder, som flere og flere virksomheder vægter højt i deres strategi. Og med rette. For det er forretningskritiske fokusområder. Succesen af eksekveringen afhænger af, om de strategiske tiltag gøres forståelige og relevante – internt og eksternt.

Her vil marketing i 2025 få et større ansvar. For udover at understøtte salg, kan marketing sikre sammenhæng mellem, hvem virksomheden er, hvad den gør, og hvor den er på vej hen. I 2025 vil flere opleve værdien af marketing som en central spiller på tværs af organisationen.

Så kort sagt

De tre tendenser understreger, hvordan marketing i stigende grad bliver en strategisk motor i ambitiøse virksomheder. I 2025 vil succesfulde virksomheder være dem, der vægter relationsskabende branding og målrettede indsatser med ABM – og som formår at gøre marketing til en central spiller i deres strategier.

Teamet hos Essens

Vi er Essens Kommunikation

Nysgerrighed og faglig grundighed er lige vigtige drivkræfter i vores arbejde. Det går stærkt i dag. Udviklingen holder os på tæerne. Og giver os lysten til at udvikle os. Vi kan simpelthen ikke la’ vær’.

Som B2B-bureau har vi siden 2003 specialiseret os i at hjælpe virksomheder med at blive kendte for det, de er gode til. Med ekspertise i grafisk design, tekstforfatning og digital produktion sikrer vi som seniorteam et fagligt fokus, der skaber mærkbar værdi.