© Hans Søndergaard (Dansk Industri)

Hvordan servicerer vi fremtidens kunder bedst?

Essens var med på Dansk Industris salgskonference “Customer is King”, der med sit både alsidige og spændende program var en stor succes for de 350 deltagere fra små og mellemstore virksomheder.

Samtlige oplægsholdere blev mødt af bragende klapsalver fra salen – og det med god grund. Med korte og skarpe indlæg fra en fremtidsforsker, udenlandske tech-eksperter og ikke mindst store og små aktører fra den danske industri blev vi beriget med input på, hvordan vi servicerer fremtidens kunder.

Syv år fra nu: Hvad vil kunderne have i 2025?

Med et skarpt indlæg fremlagde fremtidsforsker Jesper Bo Jensen sine perspektiver på, hvem fremtidens kunder er. De er digitalt indfødte. Derfor skal e-handel være en integreret del i alle B2B-virksomheder i 2025.

Ikke bare som e-handel anno 2018, men som a-handel – automatiseret handel – hvor du som virksomhed er teknologisk implementeret i dine kunders logistik.

Men fremtidens kunder går også op i nærvær og autenticitet. De stoler mest på dem, der ligner dem selv. Og det stiller nye krav til os virksomheder i vores håndtering af kunder.

Kundeoplevelser er det største uudnyttet potentiale

Nyt kundefokus forandrer din forretning og din tilgang til salg. Flere af indlæggene satte fokus på, hvordan vi som virksomhed skal forandre vores kompetencer og kultur, for at vi kan servicere kunderne på nye måder.

Vi skal have modet til at forandre os i dag. Vi skal kende vores kunder og tale et sprog, som de forstår. At være kundeorienteret handler ikke om at være tilgængelig i tidsrummet 7-17. Kundeoplevelser kan gøres målbare. Og kundeloyalitet kan gøres handlingsorienteret. Når først det sker, vil kunderne føle, at de er sat i centrum.

Tør vi udfordre os selv?

Dagens citat kom fra Poul Konrad Beck, adm. direktør i Dansand A/S – “Sæt røven i klaskehøjde”. Budskabet var ganske enkelt. Vi skal som virksomhed blive bedre til at turde udfordre os selv. Vi skal starte med de små forandringer og ikke være bange for at fejle. Fremtidens kundeoplevelse starter nemlig hos os selv.

Så hvor er I om syv år? Sæt turbo på din digitale platform og indfri jeres potentiale ved at udnytte de mange værktøjer, der findes til at opnå synlighed, kendskab, leads og nye kunder. Læs mere om, hvordan vi arbejder med digital marketing, der styrker din konkurrenceevne.

Få vores bog og læs mere om ambitiøse SMV’er, der får succes med proaktiv marketing og om hvordan salgsstrategier kan effektiviseres med proaktive markedsindsatser.