Tre uundgåelige tendenser i B2B-marketing i 2024

På tværs af industrien og de tekniske brancher går udviklingen stærkt, og alle funktioner i virksomheden skal forholde sig til forandring for at opretholde en stærk profil i et dynamisk marked. Her er tre uundgåelige tendenser i B2B-marketing til dig, der vil stille skarpt på strategisk branding, LinkedIn og AI.

1. Marketings nye rolle i rekruttering og ESG

I 2023 blev rekruttering og bæredygtighed lige så afgørende for flere virksomheders vækst som de traditionelle salgsstrategier. Fælles for de ”nye” indsatser er, at marketing og især branding har en mærkbar betydning for at skabe resultater.

I 2023 har marketing fået en helt ny central rolle i forhold til at tiltrække nye medarbejdere og profilere virksomheden på ESG-området. Som verden ser ud, vil presset på arbejdsmarkedet og kloden fortsætte. Derfor vil vi i 2024 se et øget strategisk fokus på branding med formålet at tiltrække kunder og medarbejdere.

2. Sælger er virksomhedens digitale influencer

Strømmen af indhold flyder på LinkedIn, og i 2023 har platformen flere gange ændret algoritmer for at styrke den faglige relevans som ”business”-medie. I 2024 vil AI-genereret indhold præge LinkedIns nyhedsfeed, og den største succes på platformen vil tilfalde de virksomheder, for hvem business handler om mennesker.

LinkedIn er et socialt medie, og derfor går den digitale vej til kunderne fortsat gennem sælgers LinkedIn-netværk. Her ligger nøglen til at tiltrække og fastholde kunder digitalt. I 2024 vil vi for alvor opleve værdien af autentisk og troværdigt indhold. Dit salgsteams involvering vil få din virksomhed til at skille sig ud i en automatiseret nyhedsstrøm.

3. Kunstig intelligens som ny digital assistent

I 2023 blev kunstig intelligens tilgængeligt for alle, og i løbet af året har vi oplevet, hvordan særligt ChatGPT har delt vandene. Den storm har dog efterhånden lagt sig. Inden for B2B-marketing har vi i 2023 set kommunikationsfolk tage ChatGPT til sig, og i flere tekst- og billedprogrammer er AI-funktioner integreret som ny standard.

I 2024 vil AI selvfølgelig føre til masser af mulighed for automatisering, udvikling og effektivisering. Og så vil det føre til nye perspektiver på, hvad der gør os til mennesker. I 2024 vil virksomheder forsat skulle forholde sig til forandring, og derfor er menneskelige kompetencer fortsat væsentlige for at opretholde en stærk og autentisk virksomhedsprofil.

Så kort sagt

… ser 2024 ud til at blive året, hvor autenticitet og troværdighed bliver en afgørende faktor i den digitale kundekontakt. Kunstig intelligens vil flytte ind i flere programmer med potentiale til at effektivisere flere processer. Og så bliver 2024 året, hvor marketing får en stadigt mere central rolle i indsatsen for at styrke virksomhedens position i et dynamisk marked.

Er din virksomhed klar til at tage det næste skridt med jeres marketing, så lad os tale om, hvordan vi sammen kan indfri jeres ambitioner og mål.

Få vores bog og læs mere om ambitiøse SMV’er, der får succes med proaktiv marketing og om hvordan salgsstrategier kan effektiviseres med proaktive markedsindsatser.