Essens har hjulpet Acoplastic med en ny corporate profil, der kan formidle virksomhedens værdiskabelse. En profil, der kan anvendes på tværs af digitale platforme.
Selvom Acoplastic er en vaskeægte specialleverandør af maskindele i PTFE- og high-tech plast og kan løse de mest avancerede og komplekse opgaver i plast, havde de svært ved at kommunikere deres værdiskabelse. Derfor besluttede de sig for at udvikle deres profil, så den nu svarer til, hvor virksomheden er i dag. Et særligt fokus var, at der skulle opjusteres digitalt, så der kunne arbejdes proaktivt med kundekontakten. Derudover skulle virksomhedens digitale markedsføring styrkes.
Fra teknik til fokus på kundens muligheder
Med et strategisk afsæt blev værdiskabelsen for en række definerede målgrupper formuleret. Det skabte et solidt fundament for, at virksomhedens samlede kommunikation kunne udarbejdes med et reelt kundefokus. De tørre tekniske beskrivelser er blevet optimeret med fokus på kundens muligheder for at styrke egen forsyningskæde.
Nutidigt website med greb i Google og LinkedIn
Acoplastics nye website er kernen for deres digitale kontaktpunkter, der også har sit greb i Google og LinkedIn. Informationerne om virksomhedens høje kompetenceniveau indenfor plast skal kunne findes og derfra skal vejen til dialog være kort. Med et opdageligt og handlingsorienteret design er der tilføjet langt flere interne links, så de digitale kunder bliver ledt hurtigere frem til deres mål.
Brug af data til at optimere effekten af marketing
I dag er Acoplastic i luften med deres nye digitale profil, og den digitale performance bliver systematisk analyseret, tilpasset og optimeret i forhold til de definerede digitale forretningsmål. Mavefornemmelsen for digital indsats er erstattet med konkret viden om kundernes adfærd på websitet, hvilket giver mulighed for at optimere effekten af markedsføringsindsatsen.