Få styr på markedsføringsloven
Til vores morgenbriefing om den nye markedsføringslov, der trådte i kraft d. 1. juli 2017, startede vi traditionen tro dagen med en god kop kaffe og en lun croissant.
Med fokus på permissionsstrategi og opsamling af permissionens startede vi med en præsentation af fem touch points, der skal revideres i forbindelse med den nye markedsføringslov og den kommende persondataforordning.
- Tilpas indhold og formulering i sign-ups
- Revider alle jeres sign-ups på tværs af medier
- Opdater alle jeres juridiske tekster i hht. den nye markedsføringslov
- Aktiver dobbelt opt-in i jeres sign-up flow
- Synliggør jeres privatlivspolitik på jeres website
Fra jura til praksis
Vores juridiske ekspert i markedsføringsret Heidi Højmark Helveg, der blandt andet var med til at skrive den nye markedsføringslov, forklarede i flydende dialog med deltagerne, hvilke tiltag der skal gøres i praksis for at leve op til den nye markedsføringslov. Her blev der blandt andet talt om reglerne for markedsføring via e-mail og sociale medier, spamreglerne, og om hvornår der er tale om skjult reklame. Endeligt nåede Heidi også omkring den nye persondataforordning, som træder i kraft fra maj 2018.
Kom med til næste morgenbriefing
Vi vil gerne sige tak til alle, der deltog og husk at du allerede nu kan tilmelde dig den næste morgenbriefing om, hvordan du optimerer samarbejdet mellem salg og marketing. Læs mere om det her og tilmeld dig vores nyhedsbrev for flere informationer om kommende seminarer.
Klik her for at modtage en invitation næste gang vi afholder et seminar…