5 tips til nyhedsmailen, der virker og leder til salg

Hvis der er én ting, som vi har lært af at arbejde med B2B-marketing, så er det, at du ikke får kundernes opmærksomhed ved at skrive for meget om dig selv og dit produkt. Kunderne vil have indhold, der har fokus på dem og deres behov. Her er 5 tips til nyhedsmailen, der virker og leder til salg.

1. Emnefeltet er nøglen til en åbning

Det gode emnefelt får kunderne til at åbne dit nyhedsbrev. Og vi kan lige så godt sige det med det samme – det er en svær disciplin. Skriv emnefeltet til sidst og brug tid på at formulere en tekst, der taler til kundens nysgerrighed og har fokus på deres behov – men snyd aldrig kunderne til at åbne.

2. Glem ikke din pre-header

Pre-headeren er den korte tekst, som fremgår lige under emnefeltet i indbakken. Det er ikke alle mailprogrammer, der giver mulighed for at redigere pre-headeren, men hvis du kan, så har du her en ekstra mulighed for at fremhæve de nøgleord, der pirrer dine kunders nysgerrighed.

3. Skriv korte og præcise tekster

Nu er vi nået til selve indholdet og opsætningen af nyhedsmailen. Tænk på, at dine kunder har travlt og læser muligvis din nyhedsmail i forbindelse med en kort kaffepause. Opbyg din nyhedsmail efter en struktur, som er overskuelig og let at læse. Inddel din tekst i afsnit og hold hvert afsnit kort og præcist.

4. Brug knapper og øg trafikken til dit website

Skriv i et levende sprog, men gem de tekniske redegørelser til dit website. Tænk på nyhedsmailen som en teaser, der taler til dine kunders behov og giver dem lyst til at læse mere på dit website. Brug tydelige call-to-actions i knapper, der linker til relevant og uddybende indhold på dit website.

5. Din tekst skal kunne klare sig uden billeder

Selvom du gør, hvad du kan for at lave det flotteste layout med de perfekte billeder, så må vi desværre skuffe dig med, at mange mailprogrammer ikke loader billeder automatisk. Det betyder ikke, at du skal undlade billeder i din nyhedsmail, men derimod at teksten skal kunne bære dit budskab alene.

Og så lige en ting mere…

Evaluér altid på dine nyhedsmails ved at gennemgå statistikkerne. Hvor mange har åbnet? Eller endnu mere relevant, hvem har åbnet? Og hvem har klikket? Del dine resultater med salg og brug jeres viden til at skabe en endnu mere kvalificeret kundekontakt fremadrettet.

Få succes med dine nyhedsmails

Hos Essens har vi mange års erfaring med e-mail marketing og en stor case-portefølje, som kan dokumentere effekten af vores arbejde med nyhedsmails. Se mere om vores tilgang til e-mail marketing her, eller tilmeld dig vores nyhedsmail, og bliv præsenteret for de mange muligheder med digital B2B-marketing.

Få vores bog og læs mere om ambitiøse SMV’er, der får succes med proaktiv marketing og om hvordan salgsstrategier kan effektiviseres med proaktive markedsindsatser.