Case: Serviceerhvervenes Uddannelsessekretariat

Komiker til kamp for erhvervsuddannelse

Som dansker tager vi mange ting for givet, men ingenting kommer af sig selv. Det gælder også, når vi snakker energi- og miljøløsninger, hvor Danmark er godt på vej med at gennemføre sine klimamål. Her er det en noget ukendt faggruppe, der tager den grønne omstillings praktiske rolle.

I Danmark står bygninger for 40% af det samlede energiforbrug, og derfor er energioptimering af bygninger et af de vigtigste områder, hvis klimamålene for 2030 skal indfries. Udover energioptimering, så er klimasikring mod skybrud og forbedring af biodiversiteten i naturen nogle af de områder, hvor vi i Danmark er godt med i den grønne omstilling.
Spørgsmålet er, hvem har ansvaret for håndtering af de bæredygtige løsninger i hverdagen?
Hvis dit svar er ejendomsserviceteknikerne, så har du helt ret. Men ordet ejendomsservicetekniker er for mange ukendt, mens andre tænker, ”Er en ejendomsservicetekniker ikke BARE en vicevært?”. Og jo det er det til dels – og så alligevel ikke. For bag viceværten anno 2021 er en nutidig erhvervsuddannelse, hvor teknologi, bæredygtighed og samarbejde udgør en væsentlig del af undervisningen.
Kampagnefilm om alsidig hverdag som ejendomsservicetekniker.

”Det er sgu ikke mange klimamål, vi kan indfri, hvis viceværten kun kan betjene en kost og en kaffemaskine!”

SoMe-film skal punktere fordomme om den sure gamle vicevært
Ejendomsserviceteknikeruddannelsen er – udover at være et af verdens længste ord – også en af de erhvervsuddannelser, der trænger til mere opmærksomhed hos de yngre. Derfor er stand-up komiker Anders Nielsen lige nu aktuel med seks film om fagets nutidige profil. Med sin karakteristiske selvironi og bedrevidenhed belyser Anders, hvordan kompetenceniveauet er steget siden Meyer fra Huset på Christianshavn. Som Anders formulerer det: ”Det er sgu ikke mange klimamål, vi kan indfri, hvis viceværten kun kan betjene en kost og en kaffemaskine!”

Kampagnefilm om teknisk drift i jobbet som ejendomsservicetekniker.

En kampagne med mange afsendere

I samarbejde med Serviceerhvervenes Uddannelsessekretariat (SUS),Ejendoms- og Servicefunktionærernes Landssammenslutning, Dansk Industri, Dansk Erhverv, 3F og KL har vi udviklet en kampagne, der har modet til at sætte afsender i baggrunden – for med lige dele sjov og alvor at få målgruppens opmærksomhed og skabe kendskab til en ellers ukendt uddannelse, der har en både nutidig og bred faglig profil.

Oplev alle seks film på www.bliv-ejendomsservicetekniker.dk

Mette Nissen Pedersen – Partner i Essens Kommunikation – B2B-marketing

Tag gerne kontakt

Mette Nissen Pedersen
Partner

Telefon: (+45) 70 229 149
E-mail: mette@essens.info

Få vores bog og læs mere om ambitiøse SMV’er, der får succes med proaktiv marketing og om hvordan salgsstrategier kan effektiviseres med proaktive markedsindsatser.