Få vores 3 gode råd her
Har du lagt et post på LinkedIn og forsøgt at uploade et billede, som ender i et mærkeligt format? Eller måske står billedet forvrænget eller uklart, når man klikker på det? Måske har du helt opgivet at få grafik med? Så er du absolut ikke alene. Men fortvivl ikke, for her giver vi dig 3 gode råd til, hvordan du sikrer, at dine billeder eller grafik fremstår professionelt hver gang.
Her er de 3 gode råd
Følger du disse tre enkle steps, lover vi, at du opnår et flot billede/grafik til dit LinkedIn-post:
- Brug KUN billeder/grafik, der er taget/tilpasset et horisontalt format.
- Vil du sikre, at din modtager rent faktisk afkoder billedets eller grafikkens budskab, kan du med fordel bruge formatet 1200×628 px.
- Rækkefølgen er afgørende, så når du skal lave dit post, bør du uploade billedet som det første. Derefter kan du indsætte tekst, CTA og link. Sætter du derimod linket ind først, henter LinkedIn automatisk et billede fra den landing page, du henviser til, og derved opnår du ikke den maksimale plads i din målgruppes feed. Så start altid med at uploade billedet eller grafikken, og skriv derefter.
Styrk dit budskab med billeder og grafik
Det er vigtigt, at du bruger visuelt materiale som billeder eller grafik, der understøtter din tekst, overskrift eller dit link. Først og fremmest skaber godt visuelt materiale opmærksomhed i LinkedIns Newsfeed, og kan fungere som en stopeffekt ved at pirre modtagers nysgerrighed og dermed være afgørende for om dit nyhedspost bliver set, læst og ikke mindst klikket på. Derudover understøtter gode billeder budskabet i din tekst, således at din pointe fremstår endnu klarere for modtageren.
Brugen af grafik og billeder sikrer dig altså endnu mere synlighed i brugerens feed, og øger dermed din chance for, at brugeren aktivt forholder sig til det. Og det er jo trods alt en af de primære målsætninger med dit post.
Rigtig god fornøjelse. Kommer du i problemer, er du altid velkommen til at kontakte os på 70 229 149.
Savner du inspiration til din virksomheds LinkedIn-strategi?
Eller hjælp til at motivere resten af organisationen til at støtte op om indsatsen på LinkedIn? Så giv os et kald. Vi har allerede hjulpet mere end 30 danske B2B virksomheder i gang på LinkedIn, og vi deler gerne vores viden.