Marketing automation er kommet for at blive
I en verden, hvor kunderne er digitale superbrugere, stilles der hele tiden nye krav til, hvordan du som virksomhed kommunikerer og er i kontakt med dine kunder. Det handler om at være proaktiv, relevant og i øjenhøjde med kunderne. Og derfor er lige netop marketing automation dét, alle taler om.
Skab loyale kunder med automatiseret service
Målet med din digitale kundekontakt kan ikke være et her og nu salg, medmindre du har en webshop. Det store potentiale med automation er, at du kan servicere dine kunder digitalt og skabe en god, personlig oplevelse, hvor den enkelte kunde er i centrum.
Undlader du dette fokus, risikerer du at miste kunder. Skab loyale kunder ved at bruge de smarte systemer til løbende at sende relevante serviceinformationer til dine kunder, som matcher deres behov. Hermed føler kunderne, at du yder en ekstra indsats for dem.
Mere trafik til dit website og varme leads til salg
Med et trigger-baseret system skabes et kontaktflow automatisk ud fra kundens digitale handlinger. Dette flow leverer relevante informationer til dine kunder på tværs af medier og fører dem hele vejen gennem købsrejsen.
Set med salgsbrillerne på skaber du mere trafik til dit website og bedre leads leveres til din salgsafdeling. Med marketing automation samler og fokuserer du din digitale indsats. Det er aldrig for sent at komme i gang.