Kategorier Branding, Digital marketing, Sociale medier

Vær synlig og styrk relationen til dine kunder

Facebook og LinkedIn er effektive medier, der kan bringe dig top of mind hos kunderne.

Vi har samlet 5 tips til, hvordan du med enkle tiltag og de rette virkemidler opnår større synlighed og kommer tættere på dine kunder med sociale medier.

1. Brug medarbejderne til at nå jeres kunder

Du vil sikkert hellere selv læse en nyhed, der er liket af en af dine venner end en nyhed fra hans virksomhed? Gør det derfor til en intern kultur, at jeres medarbejdere altid liker/deler jeres nyhedsopslag på Facebook og LinkedIn. Det styrker den personlige relation til kunderne og hjælper jer med at få jeres nyhed ud til en større modtagergruppe.

2. Fortæl de gode historier fra hverdagen

Dine kunder er også bare mennesker, som er nysgerrige og foretrækker de personlige historier på sociale medier. Lav ikke kun opslag om produktnyheder, men også når I har interne aktiviteter i huset, kundearrangementer eller når en medarbejder har jubilæum. Det skaber en mere personlig relation mellem jer og jeres kunder.

3. Gør det nemmere med et årshjul

Opslag på sociale medier behøver ikke være breaking news. Du kan i virkeligheden planlægge meget indhold i forvejen ved at tematisere opslag efter virksomhedens kerneområder og skrive dem ind i et årshjul. Dermed bliver det nemmere at håndtere og prioritere sociale medier i det daglige arbejde.

4. Brug billeder til at vise hvem I er

Et billede skaber mere opmærksomhed, når du scroller igennem et newsfeed. Så husk at få taget billeder ved arrangementer og aktiviteter og brug dem til at understøtte jeres historier. Billeder af medarbejdere eller relevante personer er de mest effektive på sociale medier.

Se hvordan du kan sikrer flotte billeder i dit LinkedIn-post.

5. Mål og optimér på kundekontakten

Lad os være ærlige: Du er ikke selv herre over, hvor meget respons dine opslag får. Brug tal og statistik til at måle jeres resultater. Justér løbende jeres strategiske sigte og optimér på hverdagens lavpraktik – fra medarbejderinvolvering til håndtering af billeder og brug jeres erfaringer med de gode historier fra hverdagen.

Lad os hjælpe jer med at se de muligheder, der skaber synlige resultater. Vi deler gerne vores viden og erfaring i nyhedsbreve eller du kan følge os på LinkedIn.